”Men Karina…
Det kan jeg ikke,
for jeg har rygrad som en regnorm”.
Den sætning har jeg hørt rigtig meget hos de mennesker, jeg gennem årene har tale med – og til det vil jeg svare; Ingen mennesker HAR bare en rygrad som en regnorm – det er noget, vi får, fordi vi ikke har trænet den. Ligesom vores fysiske rygrad har brug for træning for at blive stærk, har vores regn-orme-rygrad det også, dvs. vores disciplin. Disciplin er noget vi lærer, fordi vi øver os på det og det er så at sige ikke noget man enten er født med eller ej.
Og ja.. Det er mega-irriterende, og det ville have været så skønt, hvis vi bare kunne slå det hen med “Jeg kan ikke, for jeg er ikke sådan en, der har disciplin”. Men det er samtidigt også gode nyheder. For det betyder, at du kan træne det op og blive stærkere, så du kan gå fra regnorm til anakonda.
En af grundene til, at du tror, at du har en rygrad som en regnorm, kan være fordi dine drømme og dine mål simpelthen bliver for uoverskuelige. Og det gør det sandsynligvis fordi, du er ”for langt fremme” i din proces. Lad mig forklare..
Nogle gange, når vi bliver overvældet eller når vi synes, at tingene er uoverskuelige, er det fordi, at vi sammenligner vores ”nu” med der, hvor vi ønsker at være. På den ene side er det meget godt – at have en destination – et mål at arbejde hen imod, men på den anden side kan det få os til at miste pusten, fordi vi ”prøver at spise en hel elefant i én mundfuld”.
Og i stedet for at finde ud af, hvad vores næste skridt skal være, ikke det sidste skridt – men det næste, så bliver vi lammet af vores utilstrækkelighed til at tage det sidste. Og vi bliver lammet af det, netop fordi vi ikke har taget de 4 første skridt. Det er måske lidt kringlet, men det jeg prøver at sige er, at vi KAN IKKE tage skridt nr. 5 før vi har taget 1,2,3 og 4. Vi vil SÅ gerne tage skridt nr. 5, så vi kan komme i mål, så meget, så vi helt glemmer eller kommer til at ignorerer, at der er 4 skridt foran det sidste skridt.
Spring over – og bliv slået hjem ligesom i LUDO
Og vi gider måske heller ikke rigtigt tage det næste skridt – ”øv.. Det er kedeligt..”, ”jeg vil hellere bare gerne have resultatet NU”, ”gøre det, der er sjovt NU”.. Meeeeeenn sådan fungerer det jo ikke. Og selvom vi gang på gang forsøger at opnå vores resultat ved at springe et par trin over, så ender det bare med, at vi hver eneste gang bliver slået hjem – tilbage til start – lige som i LUDO. Og dét er noget, der virkeligt kan dræne vores motivation og paralysere os.
Så, jo før vi erkender og accepterer, at vi ikke er dér, hvor vi ønsker at være, jo før kan vi tage det NÆSTE skridt og dermed også komme tættere på at tage det sidste skridt og nå vores mål og leve vores drømme.
Det næste skridt kan sagtens være et lille skridt. En lille ting i din hverdag. Et sted, hvor du plejer at springe over, hvor gærdet er lavest. Lige dér kan du øve dig – på de små ting. På de ting, du ikke tror betyder noget, men som du egentligt godt ved, at du ”burde” tage dig af. For det er dé ting (de skridt), der gør, at du i sidste ende kan tage det sidste – og opnår lige præcist dét, du drømmer om.
Så.. Hvis du vil “spise en elefant”, skal du tage den i bidder. Lige som med drømmen, der skal tages et skridt af gangen og ved at træne din selvdisciplin.
Det er sådan, du går fra at have en rygrad som en regnorm til at have en rygrad som en anakonda.
