Først og fremmest er jeg nysgerrig på livet og på den måde, vi mennesker er i verden på.

Jeg synes, det er interessant at arbejde med tanker, vaner og mønstre, fordi de har en ubeskrivelig stor indflydelse på, hvordan vores liv former sig, og hvordan vi har det, med det liv, vi har.

Personlig udvikling er en af mine store passioner. Lige så længe jeg kan huske, har jeg undret mig over og været nysgerrig på de måder, vi er sammen på. De roller man kan komme til at tage, når man er sammen med forskellige mennesker og på tanker, følelser, drømme og behov.

Min viden om og erfaring med vaner, tankemønstre og personlig udvikling strækker sig derfor tilbage til teenageårene. Professionelt har jeg arbejdet med det i ca. 8 år, bl.a. som coach, kostvejleder og fitnessinstruktør.

“Du kan få adgang til svar, du aldrig troede, du kunne få, ved at få stillet de rigtige spørgsmål”

At nyde livet og have det godt med sig selv

Mit største ønske er, at alle har det godt med at være sig selv og at de tør vise verden, hvem de er. At hjælpe mennesker med at opdage deres potentialer, følge deres drømme, blive bedre til at håndtere svære tider, udvikle sig og naturligvis elske og nyde livet, er min store passion.

Derfor brænder jeg for at hjælpe dig med at finde balance og skabe flow i din hverdag. En hverdag, hvor du lytter til dine inderste længsler og finder modet til at gå efter dine drømme. Det gælder både, hvis du har et helt konkret mål, men også, hvis du ikke lige kan sætte en finger på, hvad det er, men du ved, at der er noget, der skal være anderledes.

De værktøjer jeg benytter mig af er bl.a. coaching, meditation, mindfulness samt elementer af fx kognitiv psykologi. Jeg videreuddanner mig løbende – fordi jeg elsker det og fordi jeg slet ikke kan lade være.

Samtaler

Jeg tilbyder samtaler til dig, der har brug for at finde dig selv. Til dig, der er blevet væk og længes efter at komme hjem. Til dig, der har brug for at nære dit hjerte og dit liv med mere livsgnist og nydelse.

Til dig, der ikke helt tør, men som længes.

Samtalerne tager udgangspunkt i det, du oplever lige nu og de situationer, der spænder ben for dig. Igennem samtalerne bliver du klogere på, hvilke gamle overbevisninger og regler, du ikke længere ønsker, men som bliver ved med at spænde ben for dig og du får redskaber, der støtter dig i at ændre det, du ønsker, der skal forandres. Ofte er det sådan, at det at få blive opmærksomhed på det der spænder ben og være nysgerrig på det kan være en stor del af vejen mod at ændre det – så du kan blive den, du hele tiden har været, men som du er kommet til at gemme væk.

Jeg tilbyder en indledende kort samtale, så du får mulighed for at stille spørgsmål og vi får afklaret, om vi er det rette match.

Herefter har vi et forløb af kortere eller længere varighed, da det er min erfaring, at det er gennem et kontinuert samarbejde, der sker de største forandringer.

Jeg anvender de redskaber, jeg har samlet sammen over de sidste mange år samt min intuition til at guide dig på bedst mulig vis. Jeg har også brug for at lære dig at kende for at kunne hjælpe dig bedst muligt, og det tager ofte et par samtaler før vi får sporet os ind på dét, der virkeligt rykker. For nogle kan det tage et par gange, før der kan skabes et nærende og tillidsfuldt rum, der gør, at man tør åbne op, da man i løbet af årene kan have fået opøvet en mistillid til sig selv eller verden.

Samtalerne foregår så vidt muligt som en gåtur langs Grøndalsparken eller over telefonen og varer 75-90min. Vi tager altid udgangspunkt i dig og dine behov, så hvis du fx. er træt eller har fysiske skavanker, går vi langsomt eller sætter os et sted. Har du brug for at få større bevægelser igennem dit system kan vi fx. gå hurtigt og svinge lidt med armene.

Hvad får du ud af det?

Jeg arbejder ud fra troen på, at du har alle svarene inde i dig selv – at du er eksperten i dit eget liv. Min fornemmeste opgave er at hjælpe dig til at få øje på dine svar og turde gå med dem.
Vi tager altid udgangspunkt i dét, der er lige nu og det der fylder hos dig i øjeblikket. Jeg hjælper dig med at opdage og undersøge dine tanker, følelser og reaktioner. Igennem denne større bevidsthed finder du ud af, hvad der skal til for, at du kan få det liv, du længes efter – et liv, hvor du…

  • Er venligere mod dig selv.
  • Aktivt og bevidst skaber det liv, du godt kunne tænke dig.
  • Har mere ro i og omkring dig.
  • Tager styringen i stedet for at dine tanker og (u)vaner kører rundt med dig.
  • Lærer dig selv, dine tanker, følelser og handlinger bedre at kende
  • Får nærende relationer til andre såvel som til dig selv.

Måske…

Undrer du dig over, hvorfor dit liv ser ud som det gør?

Ved du ikke helt, hvordan du ønsker dit liv ser ud, men du kan mærke, at der er noget “skævt” i dit liv. Noget skal ændres.

Har du svært ved at stå med det hele selv, det bliver uoverskueligt for dig og du kan føle dig handlingslammet?

Længes du efter noget andet?

 Har du lidt svært ved at mærke, hvad det er, du egentligt vil eller har lyst til?

Vil du gerne noget andet, men kan ikke gennemskue hvad og hvordan og det gør dig en smule bange eller utryg.

Hensigten er, at skabe en sammenhæng mellem dit hoved, dit hjerte og din mavefornemmelse – at få de tre elementer til at tale sammen og handle mod et fælles mål.