Du er ganske okay som du er – og (meget) mere til.
Et spørgsmål jeg tumlede med i mange år var; “Hvordan kan der ikke være noget galt, når jeg samtidigt ønsker, at ændre noget?”. Jeg kunne simpelthen ikke forstå det – hverken med mit hoved eller med mit system.
Når folk sagde “du er lige, som du skal være” blev jeg faktisk vred. For nej, det var jeg jo ikke, for jeg havde ikke lyst til at være den, jeg var – jeg ville være en anden.
Svaret er, at du ER okay, men at du pt. ikke er helt dig selv.
Alle mennesker indordner sig som børn. Vi tilpasser os. Retter ind og pakker dele af os væk. Nogle mere end andre. Vi gør det helt ubevidst, og vi gør det for at overleve. Menneskedyret i os har brug for flokken for at overleve og vi kan, som spædbørn og små børn, ikke overleve alene. Vores hjerne tror således, at vi stadig bor i en hule, og at hvis vi som børn bliver forladte af flokken, ja, så ville vi dø. Derfor sørger vi helt ubevidst for at passe ind – så vi ikke bliver forladte. Det er helt naturligt og jeg har endnu ikke hørt om nogen, der ikke har gjort det i større eller mindre grad.
At det er helt naturligt (og også ret smart), gør det dog ikke automatisk til en særlig fed egenskab. Jo mere vi har skullet “klippe en tå og hakke en hæl”, jo større arbejde skal vi gøre for at vende tilbage. Vi er således ikke forkerte og der er ikke noget galt med os, men vi er kommet til at forme os selv så meget, så vi på nogle punkter er blevet uigenkendelige for os selv. Vi tumler rundt, og har svært ved at finde tilbage. Fordi vi har nogle gamle overbevisninger om, at det vi var, var farligt (vi ville blive udstødt af flokken), og fordi at vi kan mærke, at det vi er nu, ikke er rigtigt.
Det betyder, at vi kommer til at sidde lidt fast i sådan et limbo-land. Hvor vi ikke helt tør finde hjem, men hvor vi heller ikke føler os tilpas i den vi er nu.
Så det er en “både og”.. På den ene side, er du præcist, som du skal være, men denne side af dig selv, er blevet gemt så langt væk – inde bag gamle overbevisninger og regler. Overbevisninger og regler som har haft tjent sit formål, og som vi kommer til at holde fast i, fordi det engang har reddet os. I dag er de samme overbevisninger og regler blevet en masse hæmsko, der spænder ben for dig og forhindrer i at finde hjem. Hjem til den du var som barn. Hjem til den, du gerne vil være – som du altid har været, men som er blevet gemt væk i frygt for, at du ikke var god nok som du var.
Men.. Jeg vil gerne lige slå fast en gang for alle, at DU ER GOD NOK som du er.
Og jeg er her, til at hjælpe dig med at finde dig selv frem igen, så du tør være dig – så du kan være lige præcist den du er. (inde bag alt det der “lort”, der har hæftet sig på dig som dobbeltklæbende tape igennem de sidste mange år).
