Kom igennem det danske vinter-mørke.
Del 1 – Lys

Jeg tænker, at det ikke kun er mig, der oplever, at den mørke vinter “trækker tænder ud” og dræner for energi, saft og kraft.

Derfor vil jeg her (og i flere andre indlæg) dele med dig, hvad jeg selv gør, for at komme igennem mørket på bedst mulige måde.

Del 1 – Lys

Lys er nr. 1 på min liste, fordi jeg har opdaget, at det er dét, der har den største effekt på mig og mit energi-niveau her i vinteren. (og del 2 og 3, som de næste).

Nogle anbefaler lysterapi-lamper, og det virker måske også for nogle – men ikke mig.

Det har desværre ikke givet mig den effekt jeg havde håbet på, selvom jeg brugte en god mængde tid på at undersøge forskellige lysterapi-lamper og læse side op og side ned, for at finde den helt rigtige. For en lys-terapi-lampe er ikke bare en almindelig lampe. Den skal have et specielt lys og man skal side x antal minutter foran den i en bestemt afstand. Den må ikke være for langt væk, for så har den ikke rigtigt nogen effekt, men den må heller ikke være for tæt på, for man skal jo også passe på sine øjne. Vi er ikke alle ens, så jeg synes, at du skal prøve selv, om en lysterapi-lampe kunne være noget for dig.

Så jeg må indrømme, at jeg har parkeret min lysterapi-lampe på hylden!

Hvad jeg gør i stedet for..

I stedet, har jeg sørget for, at der er nok lys. Dvs. ikke noget med hygge-lys før en times tid inden jeg skal i seng. Så når det begynder at blive mørkt, tænder jeg alle lamper, og så slukker jeg nogle af dem, når vi når hen omkring aftens-tid. Og så er det almindelige lamper med et varmt skær. Ikke det der hvide/blålige “maler-lampe-lys” som min lysterapi lampe gav. Og så er jeg blevet svært glad for min “Wake-up-light”, der sørger for, at jeg bliver vækket af en imiterende solopgang og fuglefløjt. På den måde får mit system en god start på dagen, i stedet for et chok, når den “almindelige” alarm starter.

Nogle siger, at det er vigtigt at man køber en lysterapi-lampe med det blå/hvide skær, fordi det efterligner det naturlige lys bedst, men der må jeg bare sige, at jeg har det altså bedst om sommeren, og solens stråler er hverken blå eller hvide – men netop varme/rød/orange/gule.. Så det argument er jeg nok ikke helt enig i.. Men jeg vil også indrømme, at jeg ikke har sat mig 100% ind i hvordan lyset bliver opfattet af øjet – hvilke stråler, skabt af hvilke lamper, der giver præcist hvilken effekt. Så nørdet har jeg ikke været lige omkring lysterapi-lamper. Men ønsker du, at kende til en “lys-nørd”, så kan du læse videre, og finde et link i bunden af indlægget.

Tilbage til lys og “what I do”..

Udover rigeligt med lamper, så sørger jeg for, at lave færrest aftaler i timerne mellem 9 og 15, da dette er min “prime-time” rent energi-mæssigt. Derfor skal jeg så vidt det er muligt lægge mine aftaler udenfor dette tidsrum. Jeg har valgt at være selvstændig, så derfor giver det mig mulighed for at være mere fleksibel, end man måske kan forvente, hvis man arbejder 9-17.

Har du et 9-17 job kan du fx.

  • Sørge for at sidde ved et vindue og have ordentlig belysning ved dit bord. (hvis du arbejder på kontor).
  • Gå udenfor i alle dine pauser (så får du også lidt frisk luft og lidt bevægelse –  win/win)
  • Tag ekstra pauser i løbet af dagen (hvis muligt og det kan aftales naturligvis) – nogle er fx. rygere og kan få 5 minutters ekstra pause her og dér – det kunne også være, at det var muligt for dig)
  • Virkeligt prioritere at komme udenfor i weekenden/når du har fri.

Herudover vil jeg helt klart anbefale MindCast, der er en podcast lavet af Niels Vium med fokus på Personlig effektivitet og mental performance. Han interviewer bl.a. Christina Blach Petersen, der er CEO og stifter af virksomheden “LYS Technologies”. I afsnittet taler de bl.a. om vigtigheden af lys ift. energi og søvn, at mærke efter, hvad man har brug for og at få det hele til at passe ind i ens hverdag.

LYT TIL AFSNITTET MED NIELS VIUM OG CHRISTINA BLACH PETERSEN HER

Ps. For en god ordens skyld vil jeg lige nævne, at jeg ikke får moneter af hverken Niels eller Christina for at nævne dem her – jeg deler udelukkende Niels’ podcast med dig, fordi jeg elsker dem og synes, at de er super brugbare på mange områder.

Sharing is Caring

Læs også de andre indlæg (når de er klar) her på bloggen om, hvordan du kommer godt igennem vinterens mørke.

Tak fordi du læste med – Har du lyst til at dele indlægget er jeg dig evigt taknemmelig.