Havet og dagens gåtur

Dagens gå-tur er hermed klaret..

Jeg nåede det lige inden det blev mørkt. Shit, hvor jeg elsker havet. Det er en luksus de dage, hvor det kan lade sig gøre at gå en tur ved havet..

Og jeg elsker det – også selvom jeg faktisk ofte skal slæbe mig afsted. Sådan er det måske bare nogle gange. Ligesom med træning. Jeg skal hanke op i mig selv for at komme afsted, men når jeg så først er kommet afsted, så elsker jeg det og kan mærke, hvor godt det er for krop, sind og sjæl.

Frisk havluft og blive blæst igennem. Dét er noget jeg har lært at holde af som barn.

Måske det bliver ved med at være sådan, at jeg skal slæbe mig – og måske ikke. Men så længe jeg får det gjort. Det er trods alt det allervigtigste. Og måske den der “slæben afsted” bliver mindre jo mere jeg gør de dejlige ting?

Hvem ved? Indtil da vil jeg gøre alt, hvad jeg kan for, at gøre det alligevel. Vi behøver nemlig ikke altid at nyde alt ved processen. Nogle gange er succeskriteriet bare dét, at komme afsted.

Glædelig dag derude. Og hvis du ikke har nået at få lidt luft i dag, så kan du nå det endnu.

Jeg er begyndt at sige til mig selv, at det ikke behøver, at være mere end 5 minutter, og det er nogle gange dét, der gør, at jeg kan overskue det. Og som oftest bliver det meget længere end det. Og på den måde kan man “snyde sig selv” lidt – altså den der dovne side, der helst vil springe over hvor gærdet er lavest.

Snydt “dovne side”

I win!