Overlever eller lever du?

Måske ved du det knap nok? Måske kan du ikke rigtigt mærke det? Måske ved du godt, om du hovedsageligt lever eller overlever?

Hvis du overlever mere end du lever og du kan mærke, at det ikke er godt for dig, at du måske (hvis du skal turde være ærligt og drømme et øjeblik), længes efter noget andet, så har jeg et par spørgsmål til dig: 

  • Hvad kalder på dig? 
  • Hvad kalder dit hjerte og din sjæl på? 
  • Hvad længes du efter at lave/sige/gøre/være? 

Og…

  • Hvad forhindrer dig i at gå med det?

At gå med det, du drømmer om – som dit hjerte længes efter?

Svaret er ofte frygt.

Frygt for ikke at være god nok.

Frygt for at fejle.

Frygt for at få succes.

Frygt for ikke at passe ind.

Frygt for at blive forladt.

Frygt er der (sku) rigeligt af. Det er ikke lige dét, vi mangler i livet. Ofte bliver vi styret meget mere af frygt, end vi går og tror. Hele vores system – ‘menneske-dyret’ i os – er bygget til konstant at se efter farer. Så snart, der er noget, der bare minder om noget, der potentielt set KUNNE være farligt, så opdager vores system det, sætter det under en lup, forstørrer det, pisker en stemning op omkring det og smider “brænde på bålet”.

Hvorfor? Fordi vi potentielt set kan dø af ikke at komme væk fra denne fare. Så hele vores system er sat op til at skulle OVERLEVE.

Men overlevelse er ikke nok. Det er det i hvert fald ikke for mig – og siden du læser med her, så vil jeg satse på, at det heller ikke er nok for dig?

Overlevelse og at brække sig over sit eget liv

I en lang årrække overlevede jeg bare og det gik fint nok – for jeg overlevede jo! Jeg gjorde det “man nu gør”. Jeg stod op, gik i skole, på arbejde, spiste, lavede lektier, så tv, gik i seng mv. Leverpostej. Mit liv var TOTALT leverpostej.  Så selvom min overlevelses-mekanisme havde sikret min overlevelse, blev jeg syg af det.  Træt, irriteret, deprimeret, træt af, offer-mentalitet, usunde relationer, overskridelse af grænser, dårligt selvværd, stresset. Jeg var ved at BRÆKKE mig over mit eget liv og ALT i mig råbte på, at overlevelse ikke var nok.

Og det var svært at forholde sig til det og ændre det, for der ligger en masse overbevisninger, tanker, følelser bag, som skal deales med, hvis man vil ændre noget som helst. For mig, var der ikke noget alternativ eller nogle “smut-veje udenom”. Jeg VILLE noget andet. Jeg ville LEVE.[/vc_column_text][vc_column_text css=”.vc_custom_1523810955487{padding-top: 50px !important;padding-right: 50px !important;padding-bottom: 50px !important;padding-left: 50px !important;background-color: #f9aca7 !important;}”]

Du skal ikke kun overleve – skal du?

Noget i dig kalder på mere.

Sjælen vil noget mere.

Hjertet vil noget mere.

Sjælen og hjertet vil også høres og have indflydelse på vores liv. Vi skal ikke fornægte eller hade vores overlevelses-instinkt – frygten. Den skal være der, og den er der – uanset, hvad vi synes om den. Uanset om vi har modstand på den eller om vi tillader, at den er der. Men vi behøver ikke forstørre den – putte den under en lup. Vi behøver ikke tage den med os under armen, uanset hvor vi går. Vi behøver ikke se HELE vores verden igennem den HELE tiden.

Vi har altid et valg

Også når vi ikke kan se det, har vi et valg.

Også når vi ikke ved, hvad vi hellere vil have, og derfor kommer til at vælge frygten. Fordi det er det vi plejer og fordi vores hjerne er wired til at kikke efter ting, vi kan være bange for.

Frygten er din ven

Frygten har de bedste intentioner – den vil dig det bedste. Men det er ikke alle vores venner, vi kan holde ud til at være sammen med 24 timer i døgnet 7 dage om ugen. Nogle dage har vi brug for noget andet – se nogle andre venner eller være alene.

Når du bliver bevidst om, at det er frygten, du har besøg af, så har du altid mulighed for at vælge, om du vil fortsætte med at have den til at sidde på din sofa og fortælle lange bange fortællinger, eller om du hellere vil vise den hen imod døren og sige ”tak for nu”.

Om du hellere vil invitere dit hjerte ind – om du har mere brug for lige at være lidt stille med dig selv, så du kan mærke dig selv. For du ER der. Bagved frygtens snak og fortællinger.

Du er der.

Dit hjerte er der. Din sjæl er der. Venter på at blive hørt. Venter på at blive inviteret indenfor. Venter på at fortælle dig kærlighedshistorier. Venter på at drømme med dig. Venter på dig. Venter på, at du tager livet til dig og begynder at leve.

Leve et liv fra dit hjerte

Leve et liv fra din sjæl.

 

Nedenfor kan du læse videre på bloggen og du er også velkommen til at se med på Facebook.