Der er ofte så meget støj omkring og i os. Fysiske indtryk. Lyde. Ting vi ser. Noget vi skal forholde os til. Og der er støj i os. Gamle overbevisninger. Vaner og mønstre. Tanker, der myldrer frem og tilbage igen og igen. Følelser. Oplevelser, der tricker noget i os.
Nogle gange er der bare ikke ro.
Der er så meget støj, så vi ikke kan tænke.
Så meget støj, så vi ikke kan mærke.
Jeg har ikke altid kunne lytte forbi støjen. Og nogle gange kan jeg stadig ikke. Nogle gange er der så meget støj, så jeg ikke hverken kan se eller mærke, hvor jeg skal gå hen. Så meget støj, så jeg knap nok ænser, at jeg er midt i det.
Man bliver forvildet med.
Kører på automat-pilot. Glemmer sig selv. Hverdagens trummerum tager over.
Men selv i den mest øredøvende støj er der signaler. Selv dér, hvor vi hverken kan se, høre eller mærke os selv (eller andre) er der hints.. Små og store.
Prøv at lægge mærke til, hvad dine hints er..
Et stort hint for mig er at mærke en utroligt stor længsel mod at flytte langt væk. Smide alt, hvad jeg har i hænderne og bare komme væk. Alene. Uden nogen eller noget at skulle forholde mig til. Så ved jeg, at mit system har fået for meget – alt for meget og det er på tide at trække mig.
Aftaler bliver aflyst eller flyttet.
Jeg lader systemet genoplade, så det kan genopleve.
Heldigvis har jeg ikke længere rigtigt brug for de store hints.. De store ”vink med en vognstang”..
Jeg opdager oftere og oftere de små hints. De små hentydninger i hverdagen, der fortæller mig, at hvis jeg ikke lytter, så kommer ”jeg skrider fra det hele” følelsen.
Overloaded.
Overstimuleret.
De små hints kan for mig være flere suk end jeg plejer. At jeg ikke kan koncentrere mig. At jeg ikke kan lytte, når andre taler, fordi mit hoved er et helt andet sted. At jeg ikke kan være nærværende. At jeg mister mig selv i andres behov. At jeg ikke kan holde fokus, fordi jeg synes, at jeg skal nå det hele på den halve tid.
Hvad er dine små hints?
Hvordan kan man lære, at lytte forbi støjen?
Jeg vil gerne dele et redskab med dig, som jeg selv bruger, når tingene bliver for meget eller når jeg har brug for at mærke mig selv – eller når jeg “går i hovedet. Når jeg har brug for at tage et skridt eller flere tilbage. For jeg behøver ikke gå ind i tankerne. Jeg behøver ikke lade mig stresse eller presse. Jeg behøver ikke vende mig fra mig selv. Jeg behøver ikke lade tankerne fylde. Tage over. Jeg behøver ikke lytte til støjen, selvom den er der.
Måske du kan få glæde af de redskaber jeg bruger. Her deler jeg i hvert fald et af dem.
Jeg vender min opmærksomhed mod min vejrtrækning og mine ankler og fødder. Mærke min vejrtrækning. Hele brystkassen, halsen, næseborene, hvordan luften føles på vej ind, og på vej ud.
Jeg mærker også mine fødder. Mine ankler. Forbindelsen til jorden. Jeg grounder mig selv. Dvs. at jeg forestiller mig en udveksling af energi mellem undersiden af mine fødder og jorden. Jeg forestiller mig, at der er store stærke rødder, der går fra dybt i jorden op gennem undersiden af mine fødder, til hele foden, til anklen til mine underben.. At mærke jordforbindelsen. Udveksling. Connected.
Stille og roligt
Trække vejret
Mærke kroppen. Jorden
Vende tilbage til nu
Lige nu
Lige her
Væren
Der er aldrig andet
End nu
Lige her.